PM: SETs generalforsamling 31. marts 2016

SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter afholdt ordinær generalforsamling torsdag, den 31. marts i Kulturcenter Limfjord. Generalforsamlingen havde 70 deltagere fra det lokale erhvervsliv.

Efter ønske fra Skive Kommune og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget havde bestyrelsen fremsat forslag til ændring af vedtægterne. Forslaget indebar, at de politisk valgte bestyrelsesmedlemmer trak sig ud af bestyrelsen, der efterfølgende blev reduceret fra 11 til 7 medlemmer. Samtidig indebar forslaget nedsættelse af to underudvalg. Den foreslåede vedtægtsændring blev vedtaget enstemmigt, d.v.s. at SETs bestyrelse efterfølgende består af følgende 7 medlemmer:

Tanja Bonde, KulturCenter Limfjord

Kent Bak, Hotel Pinenhus

Kristen Hedegaard, KH Maskinudlejning

Ricco Veile, VB Enterprise

Kjeld Jacobsen, konsulent

Peter Lindgren, AU Herning

Gregers Frederiksen, Salling Entreprenørfirma

Bestyrelsen konstituerer sig ved et kommende bestyrelsesmøde.

De to underudvalg – et turisme- og et erhvervsudvalg – nedsættes med deltagelse af dels bestyrelsesmedlemmer dels repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og eksterne ad hoc specialister, der gerne vil være med til at fokusere på specifikke opgaver i en begrænset tidsperiode.
Udvalgene skal være udførende i forhold til bestyrelsen – i tæt samarbejde med SETs daglige ledelse. Ideen er at skabe et mere dynamisk SET-up, der vil styrke SETs opgave som talerør for erhvervslivet.

Efter den ordinære generalforsamling oplevede deltagerne én af landets bedste indenfor motivation, Mark Anthony – også kaldet Mr. Motivator. Hovedbudskabet i Mark Anthonys indlæg ”Sådan skaber du personlig drivkraft” var: Du skal brænde for det du laver, der hvor du laver det! Og mens du laver det! Læs mere om Mark Anthony.

Blandt hans mange pointer var:
”Motivation er kunsten at skabe interesse” og ”Drop deadlines – kryds målstreger i stedet for. Og husk at fejre, hver gang I krydser målstregen”.

Kontakt:
SET
Direktør Alice Bank Danielsen
Tlf. 4043 4157 / abd@skiveet.dk

 

Bilag:

Ny bestyrelsessammensætning

SET Årsberetning 2015

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close