Nyt magasin giver inspiration til feriehuset

PRESSEMEDDELELSE

Nyt magasin giver inspiration til feriehuset

I ugen op mod påske var SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter medudgiver på Magasinet Boligforbedring, der blev husstandsomdelt til bolig- og feriehusejere på Skiveegnen. Magasinet indeholder alt, hvad der skal til for at optimere opholdet i feriehuset.

Udviklingskonsulent Marlene Rasmussen fra SET fortæller om baggrunden: -Skive kommune har rigtig mange dejlige ferierhuse, især langs den 190 km kystlinje.  Tanken bag Magasinet Boligforbedring er at give tips til at gøre feriehusoplevelsen bedre og at skabe kontakt mellem erhvervsdrivende og feriehusejere, så renoveringsprojekterne kan blive til virkelighed. Herudover vil vi gerne inspirere feriehusejerne til at leje det
nyrenoverede feriehus ud, da der er stigende efterspørgsel på feriehuse ved kysten.

Magasinet Boligforbedring er spækket med gode råd, nyttig viden og flotte illustrationer, der gerne skulle inspirere til at få igangsat en renovering – eller måske bare en tiltrængt makeover. Magasinet indeholder artikler om forbedring af husene – indvendigt og udvendigt – og giver information om, hvad man som feriehusejer skal være opmærksom på, inden man kaster sig ud i renoveringsprojekterne.

-Som feriehusejer er det en fordel at gøre feriehuset attraktivt. Selvfølgelig mest for sin egen skyld – men bestemt også for gæsterne, hvis man vælger at leje sit hus ud, siger Marlene Rasmussen, der tilføjer: -Det kan være, at huset skal sikres med alarmer og nye låse eller friskes op med maling og nye møbler. Det kan også være, at internet- og tv-forbindelsen skal optimeres, så man er sikret hyggelige dage indendørs, når den danske sommer byder på silende regn.

Hos SET håber medarbejderne derfor, at det husstandsomdelte magasin vil inspirere de lokale feriehusejerne til at renovere – og udleje – deres huse.

 

Kontakt:

SET
Marlene Rasmussen
Tlf. 2475 6764 / mar@skiveet.dk

 

Læs Magasinet Boligforbedring digitalt her

feriehusmagasin til feriehusejere

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close