SET NEWS 4 2015

Leder v/ Kristen Hedegaard, bestyrelsesformand, SET

Hos SET, som så mange andre steder i erhvervslivet og i turismeverdenen, har vi med glæde læst Regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. Hidtil har vi haft en fornemmelse af, at vores del af landet ikke altid er synlig. Men ifølge Vækstplanen lægges der nu op til nye videre rammer for mere lokalt initiativ fra kommuner, virksomheder og borgere. For samarbejde på tværs lokalt, regionalt, nationalt – og internationalt. For optimale muligheder for uddannelse på alle niveauer. Og for at bo og arbejde, drive virksomhed og skabe en levevej via bl.a. turisme – også i vandkantsdanmark. Et stort skridt i retningen af yderligere vækst – noget, som vi hos SET glæder os til at se udfoldet. Kampen for de lokale uddannelser .Lokale uddannelser knytter de unge til egnen og til virksomhederne. På Skiveegnen må vi derfor stå sammen og slås for at beholde og udbygge tilbuddene fra de lokale uddannelsesinstitutioner.

De unge skal kunne se sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarked. De skal kunne se, at en erhvervsuddannelse er vigtig for vækst og udvikling – og de skal så tidligt som muligt introduceres til de lokale virksomheder. Vores ønsker. Og en del af Vækstplanen.

Kvalificeret arbejdskraft

Skive har en lav ledighed. Men alligevel mangler nogle virksomheder desperat den højtuddannede, kvalificerede arbejdskraft, der er livsvigtig for væksten – ja, i nogle tilfælde for eksistensen. Skiveegnen og de lokale virksomheder skal gøres attraktive, så de unge vil bruge deres viden på hjemegnen efter endt uddannelse. Lettere sagt en gjort, men vi skal stile efter, at de unge kender mulighederne i de lokale virksomheder, så de kan være gode ambassadører for Skiveegnen – også overfor medstuderende.

Attraktive boliger

For de, der ønsker en helt speciel bolig, er der gode nyheder i Vækstplanen. Der lægges nemlig op til, at man kan skabe sig en bolig i præcis den type bygning, man ønsker sig – præcis det sted, man ønsker sig. På Skiveegnen ser vi derfor frem til at kunne tilbyde flere boliger ved vandet/fjorden. Skive fik ikke del i ”puljen” af statslige arbejdspladser denne gang. Men Viborg er jo ikke langt væk, så her gælder det for Skive om at komme i spil mht ægtefællejobs og attraktive boliger til familierne.

Læs hele SET NEWS 4 15 her

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close