SETs Iværksættercafè slog rekord
-på mere end én måde

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter / SETs månedlige Iværksættercafé slog onsdag sin egen deltagerrekord, idet hele 24 iværksættere mødte op i løbet af de to timer, caféen på Østerbro 7 i Skive havde åbent og samtidig rundede caféen 100 deltagere mod hhv 62 og 65 deltagere pr. år i 2016 og 17.

-Iværksættercaféen er åben for alle både potentielle iværksættere og mindre virksomheder, fastslår erhvervskonsulent Frank Petersen fra SET, der uddyber: -Her kan deltagerne stille spørgsmål og få sparring af kompetente fagfolk eller pitche deres idé overfor andre iværksættere. SETs konsulenter samt lokale, professionelle rådgivere som bank, advokat, revisor, markedsføring m.fl. stiller sig gratis til rådighed på dagen og tilbyder om nødvendigt yderligere gratis, individuel rådgivning i op til 2 timer.

Frank Petersen tilføjer, at deltagerne naturligvis gerne må dumpe ind uden tilmelding, men han anbefaler, at man tilmelder sig på forhånd på www.skiveet.dk af hensyn til rådgiverbemanding.

Næste Iværksættercafé afholdes 6. december.

Kontakt:
Frank Petersen på 2062 1231 eller frp@skiveet.dk

Foto:
SETs iværksættercafé slog sin egen deltagerrekord i denne uge. På billedet holder Thomas Rosenkrands fra SET møde i det lokale, hvor deltagerne mødes for at få en uformel snak og sparre med hinanden inden de spredes for alle vinde i SETs mødelokaler sammen med rådgivere og SETs konsulenter.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close