Skive Kommunes Kulturpolitik: ”Kultur med Vilje”

”Kultur med Vilje” – Skive Kommunes kulturpolitik – er blevet til i en involverende proces i et unikt samarbejde med borgere, kulturaktører og det lokale erhvervsliv.  Kulturpolitikken blev præsenteret onsdag d. 3. februar 2016 i Skive Theater for både kulturambassadører, politikere, borgere og andre interesserede.

En to minutter lang tegnefilm blev desuden præsenteret – en tegnefilm, der fortæller, at der findes masser af kulturtilbud på Skiveegnen, blot du holder øjnene åbne:

– Vi har ønsket at formidle budskabet ’Kultur med vilje’ i øjenhøjde. Skive Kommunes Kulturpolitik skal ikke bare ligge og samle støv på en hylde, men ud blandt borgerne. Derfor har vi valgt at lave en lille tegnefilm. Filmen fortæller på en selvironisk måde, at der er masser af kultur at komme efter på Skiveegnen. Men det kræver, at man selv løfter blikket og involverer sig, siger Ditte Staun, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

 

 

Tegnefilm om kulturoplevelser
Filmen er lavet i samarbejde med Tumblehead, et animationsbureau i Viborg. Filmen skildrer Emil og hans mor Berit på deres vej gennem forskellige kulturoplevelser på Skiveegnen.

På kampagnesiden www.kulturmedvilje.dk kan du også se tegnefilmen og få mere at vide om de kultursteder, man møder i filmen, og meget mere om kulturlivet i Skive.
Skive Kommunes Kulturpolitik kan du finde på Skive Kommunes hjemmeside. Her kan du også læse mere om de forskellige indsatsområder.

 

Se tegnefilmen og få mere at vide om kulturoplevelser o.m.m. herunder:

kultur-med-vilje2

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close