STEP1 flytter i nye lokaler

Foreningen STEP1 flytter fra sin nuværende adresse hos Landbo Limfjord på Resenvej i Skive til Skiveegnens Erhvervs-og Turistcenter på Østerbro 7.

Flytningen sker fra 1. marts og som en konsekvens af SET-formand Gregers Frederiksens arbejde mod etablering af et innovationsmiljø for hele egnen.

Bestyrelsesmedlem hos Step1, Margit Gade, fortæller, at STEP1 har overvejet flytningen, siden første udmelding fra SET om arbejdet med et fælles iværksættermiljø.

STEP1 er særligt kendt for at drive iværksættercafeen, som er det første sted, iværksættere henvises til, når ønsket er at etablere virksomhed i Skive Kommune. Årligt afvikles 12 iværksættercafeer med et stigende antal deltagere.

-Fra juni 2017 til december 2017 har vi allerede haft 28 flere iværksættere igennem i forhold til samme periode sidste år. I alt har 56 iværksættere deltaget på iværksættercafeerne i perioden mod 28 sidste år, fortæller Margit Gade.

Nuværende iværksættere på Landbo Limfjord kan imidlertid fortsætte deres lejemål uændret, mens STEP1 fra 1. marts henviser nye virksomheder til Østerbro 7, der også bliver adressen for nye iværksættercafeer.

-Der har hos Landbo Limfjord været fantastiske rammer for STEP1. Landbo Limfjord har taget udlejningsrisikoen, og STEP1 har været yderst tilfreds med samarbejdet. Det var visionært og modigt af dem, som startede det i oktober 2011, efter man i mange år havde arbejdet med tankerne. Nu, hvor der arbejdes på at samle SET i et innovationsmiljø i tilknytning til erhvervsfremme-systemet, ses flytningen af Step1 som et skridt i den retning, siger Margit Gade.

Hun har i fem år drevet egen virksomhed fra STEP1.

 

For mere information, kontakt
Gregers Frederiksen
tlf. +45 3092 1901

Margit Gade
tlf. +45 4219 8627

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close