TBMI Challenge 2017 kommer til Skive 24.-26. april

PRESSEMEDDELELSE

TBMI Challenge 2017 kommer til Skive i dagene 24.-26. april

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi under Århus Universitets afdeling i Herning afvikler Technological Business Model Innovation Challenge i dagene 24. – 26. april på forskellige lokationer i Danmark og en enkelt i Sverige. TBMI Challenge er en del af undervisningsforløbet for de master studerende ved Århus Universitet i Herning.

I Skive har Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) igennem et stykke tid arbejdet tæt sammen med TBMI Challenge 2017 for at gøre afstanden til Universitetet i Herning kortere og introducere de kommende studerende til det stærke erhvervsliv der findes på Skiveegnen. Dette arbejde bærer nu frugt, idet Skive i den kommende uge huser to hold studerende i årets Challeng. To lokale virksomheder deltager således med hver sin udfordring til et hold studerende. Virksomhederne er Suntherm og Veng System.

Til at huse de studerende, imens de arbejder på hver deres Challenge, har SET indgået en aftale med Eniig på Brårupvej 50 om indretning af lokal TBMI Challenge 2017 arbejdsområde i de tre dage de opholder sig i Skive. Derudover har SET entreret med Motel Skive om indkvartering af de ti studerende, som kommer til at opleve Skive i tre dage.

Tirsdag formiddag er der endvidere arrangeret et virksomhedsbesøg hos en tredje lokal virksomhed, hvor de studerende, udover en præsentation af netop denne virksomhed, også vil blive informeret om egnens generelt stærke erhvervsliv og mulighederne for såvel bosætning som karriere på egnen. SET og virksomheden er vært ved dette arrangement.

Kontakt:

SET
Erhvervschef
Brian Krogh
Tlf. 2136 8242 /brk@skiveet.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close